Halthedsundersøgelser

Har din hest været halt i en kortere eller længere periode, er det en god ide at få dyrlægen til at undersøge hesten. Ved en halthedsundersøgelse vil vi gerne vide så meget som muligt om hesten, dens sygdomsforløb og eventuelle tidligere behandlinger.

Hesten ses mønstret i skridt og trav samt i longe. Desuden bøjeprøves det eller de halte ben. Hvis ikke dyrlægen kan stille diagnosen umiddelbart, fortsættes undersøgelsen med led- og eller nerveblokader, for derved at lokalisere årsagen til haltheden. I denne forbindelse anvender vi ofte røntgen og-eller ultralydsscanning.